1 år – mange oplevelser

For præcis 1 år siden i dag kom jeg hjem fra Japan. Jeg landede kl. 16:05, og min bagage var fyldt med oplevelser, tanker, indtryk og meninger. Nu sidder jeg i København og ser tilbage på det år, der er gået, og det har jo været helt vanvittigt med rejser, koncerter og oplevelser. Julie Maria, Tina Dickow, Luxembourg, Thomas Dybdahl, Sinne Eeg, Marokko, Paris, Vincent Van Go Go, Yann Tiersen, Amsterdam,  Charlotte Gainsbourg, Sardinien, Bruxelles, store dele af Belgien, Of Monsters And Men, og mange flere steder og maaange flere koncerter. – Og så er jeg jo flyttet til København.

Men jeg indrømmer blankt, at Bruxelles klart er det, jeg savner mest, så derfor jeg har købt flybilletter til en weekend dernede. En juleweekend med hygge, savnede mennesker, vafler og hygge. Det bliver så dejligt. I går fandt jeg også lidt uld frem, som jeg købte dernede. Det er jo efterår, og når man længes efter noget, er det godt med minder!

I fredags var der Kulturnat her i København, og selvom jeg var på arbejde, var det alligevel en dejlig aften – og København var meget smuk. Men en lille smule kold!

Og i lørdags var jeg  til Programlaunch på CPH:DOX med Line. Vi så film, lyttede til Christian Hjelm, som spillede og drak en drink i syltetøjsglas til Djuna Barnes, der vendte plader – ligesom hun gjorde i Bruxelles! :)
Her mødte jeg forresten også Danmarks bedste musikblogger (og jeg blev næsten helt star-struck) – lige pludselig midt på toilettet sådan helt tilfældigt! Hendes musiksmag passer perfekt til min, og hvis nu du ikke kender TambourineSam, skulle du lægge vejen forbi hendes fantastisk fine blog!

Jeg oplever så mange dejlige ting hver uge, men derfor længes jeg stadig ud i verden. Og derfor har jeg også købt flybilletter til Island, så jeg kan komme op og besøge Kia! Jeg glæder mig til at opleve Reykjavik med sne og kulde og julepynt!

Og så har jeg selvfølgelig også købt togbilletter til Aarhus. Det er ikke jul, hvis jeg ikke kommer i Den Gamle By. Tænk sig, at man kan savne en arbejdsplads så meget, som jeg savner DGB. Men det var jo heller ikke bare et arbejde. Det var venner, familie og de bedste tider, når man var der! Så det bliver et hit at vende tilbage på besøg – og naturligvis i en juleweekend! Ja ja, indrømmet – jeg elsker (og glæder mig til) julen!

København, en cykelby med fart på

Hvad er det med København og cykler? Jojo, cykelby nummer 1 jeg skal komme efter dig. Men det er den jo slet ikke mere. København er blevet overhalet indenom af Amsterdam. – Ligesom jeg bliver på daglig basis. Bare ikke af Amsterdam altså! Jeg kan simpelthen ikke følge med københavnerne. De cykler så hurtigt, at selv pensionisterne overhaler mig. Måske er jeg i dårlig form, måske kører jeg stadig i jysk tempo, hvis et sådant findes! Men… I dag blev jeg sågar overhalet af en løber(!!). Det gik altså op ad bakke, og han løb VIRKELIG hurtigt! Heldigvis tog jeg ham indenom, da det gik ned ad igen. Hah!

Det kan godt være, I cykler hurtigt, kære københavnere. Men I er ikke gode til det med hjelme. Det var noget andet i Aarhus. For et par uger siden holdt vi 9 i et kryds, og 7 af os havde hjelm på. Det var vanvittigt – og min hjemve til Aarhus forsvandt en lille smule. Ind i mellem savner jeg Aarhus. Men jeg er alt for glad for København og alle dens muligheder. Jeg får så mange fantastiske chancer og muligheder her, og jeg griber så mange af dem, som jeg overhovedet har tid til! – Fordi jeg kan, og fordi det er fedt!

Billede

Trappemotion

Trappetårnet

156 trin er der, og i dag har jeg taget dem 4 gange. Yay me!

Vivis kulturelle liv i København!

Jeg troede, jeg skulle til København og være kulturel. NYDE alle de muligheder, der byder sig herovre. Og jeg skal så sandelig lige love for, at det er, hvad jeg skal/har gang i. Der er bare ét problem. Der er FOR mange ting at give sig til. Jeg kan slet ikke vælge, og hvis jeg skal med til alt det, jeg gerne vil, så  bliver jeg ofte nødt til at være to steder på én gang. – Og så ringer bankmanden formentlig også meget snart!!

Jeg har været i Odense til OFF, Odense International Film Festival, hvor jeg lagde øjne og ører til Jan Harlan. ALLE spurgte mig: “Hvem er det?” og fattede ikke rigtig, hvorfor jeg tog den lange vej til Odense for at opleve ham. Men hallo(!), han er Stanley Kubricks producer og en fantastisk gæv (halv)gammel gut. Han fortæller (når han altså kan høre publikums spørgsmål pga. sin døvhed) med lyst og leben, og han ligger inde med en viden om Kubrick som ingen anden. – Vil jeg vove at påstå.

Jeg blev også inviteret til Den Officielle Åbning af Copenhagen Art Festival, men jeg nåede aldrig forbi. Egengtlig fordi jeg ville kigge forbi til STRØM Festival, men det nåede jeg heller ikke, fordi der gik rosé og Bezzerwizzer i den hjemme. Men dét kan man jo heller ikke klage over.

Så kiggede Frank Jensen og Prinsesse Marie minsandten forbi på arbejdet, fordi der var Copenhagen Cooking-åbning. – Og jeg ville gerne have været med, men der var for meget at se til et par etager ovenover. Desværre!

Og nårh ja, så skulle jeg have været til debat med vores Kulturminister Uffe-manden, hvor der blev debatteret nye digitale muligheder for kunstnere i Danmark. Det kom jeg dog heller ikke til, fordi jeg i stedet kom til liveversionen af et webinar om sociale medier. Og det var ærlig talt ikke et dumt bytte – mine kilder sagde mig desuden, at debatten ikke have været super god, og webinaret var super spændende!

Men så jeg været til Leonard Cohen-koncert, som var helt fortryllende. Jeg troede ærlig talt, det ‘bare’ var en almindelig koncert, jeg skulle til. Men han underholdt os i 3,5 timer med en lille pause indlagt. Drop al det, der hedder vildt sceneshow, vanvittige lyskugler og hoppen og dansen. Når man kan synge, som han kan, så skal man ikke andet, og det gjorde han heller ikke. Jeg stod tryllebundet til græsset med øjnene låst fast på scenen i mere end 3 timer og bare nød!

Så se bare løjer. Anden uge i København var virkelig kulturel og fyldt med oplevelser. Jeg ELSKER at være her!!! – Og sikke en masse tekst jeg nu fik smidt i hovedet på jer. Ups!

Hvorfor går kongelige altid så hurtigt?

På cykeltur i København

Er I klar over, hvor ondt man får i bagdelen, når man cykler rundt hele tiden? Jeg burde købe mig et par cykelshorts… Nu har jeg boet i København 4 dage, og jeg synes egentlig allerede, jeg er faldet rimeligt til. Jeg cykler rundt hele tiden, fordi jeg vil lære byen så godt som muligt at kende, inden jeg starter i den nye praktik. Jeg har mest være i Indre By og på Vesterbro. Men Frederiksberg er også blevet besøgt. Jeg håber stadig, jeg når en tur forbi Nørrebro i morgen og Østerbro på søndag. Men nu må vi se – jeg tager det hele en dag af gangen!

Jeg synes egentlig allerede, jeg har oplevet virkelig mange ting. Solen skinner, jeg har min cykel, og folk er søde. Her er et lille udpluk af de ting, jeg har nået indtil videre:

Jeg har været til Filmsludder med Christian Monggaard, Susanne Bierog Trine Dyrholm i Grand Teatret.

Jeg har leget turist ved Rundetårn.

Jeg har læst det nyeste Soundvenuei solen med en kold cola og et springvand ved min side.

Jeg har fundet et marked med yndigt porcelæn og keramik ved Vor Frue Kirkeplads.

Jeg har købt et par gule sko, fordi solen skinnede så fint, og fordi det er sommer! (Så må vi se, om jeg får dem brugt…)

Jeg har shoppet så meget, at mine poser gik i stykker midt i det hele.

Jeg har fundet et sted, hvor folk hopper i havnen/kanalen, selvom vandet er iskoldt!

Jeg har selv overvejet at hoppe i, men jeg nøjedes med at sidde med fødderne ude over kanten og kigge på de andre!

Jeg har fundet den fineste lille gade med hyggelige små gule huse, hvor der sidder ældre mennesker i baggården og nyder kaffe og kage. Her vil jeg bo, når jeg bliver gammel!

Jeg har slappet af i Frederiksberg Have med et gammelt Soundvenue, musik og tæppe – og naturligvis masser af solskin!

Jeg har holdt pauser på mine cykelture blot for at nyde udsigten og byen for en stund. Blandt andet her ved Søerne.

Jeg har været i lufthavnen og vinke farvel til Kia, der er rejst til Island i et helt år nu!

Jeg har formået at parkere min cykel ved Nørreport Station, selvom jeg troede, det var umuligt!

Sidst men absolut ikke mindst: Jeg har lavet en aftale med mig selv. Mindst én gang om dagen SKAL jeg tage trapperne enten op eller ned. – Jeg bor på 10.!

 

Vesterbro, Syd-Vest, Valby?

Jeg har ikke helt fundet ud af, hvor jeg præcist hører til. Jeg ved endnu ikke præcis, hvad min nye adresse er. Men jeg har et værelse, jeg har en nøgle, jeg har mine ting, og jeg er i København. – Det er godt nok. De fleste ting er blevet flyttet i dag, og jeg har brugt hele eftermiddagen på at gøre min nye københavnerhybel hyggelig og til min egen – så vidt muligt med andres møbler. På mandag flytter jeg ind for alvor, og så starter mit nye liv i hovedstaden!

Værelset er lille, men her er skønt. Der er så meget potentiale, der bare lige skal udnyttes. Her er første udkast i Vesterbros mulm og mørke – eller er det mon Syd-Vest?

Et mørkt værelse, der er in the making of ‘blive hyggeligt’!

Udsigten fra mit værelse er ud over Valby og Vestre Kirkegård. Grønt så langt øjet rækker. – Jeg elsker det!

Når jeg går ud på gangen, så har jeg den smukkeste udsigt ind over byen. Hovedstaden. København. Mit nye hjem!

195 dage senere…

I dag skal jeg hjem!!!

Jeg har sagt farvel til kioskdamen, kollegianerne, samarbejdspartnere, kolleger, venner, bekendte og byen. Jeg er endelig klar til at rejse hjem. Hjem til Danmark og København. Det er underligt at skrive København, men den by skal nok komme til at udgøre et fint hjem for mig, selvom det stadig er Aarhus, jeg inderst inde betragter som mit hjem! Det er heller ingen hemmelighed, at Bruxelles efterlader sig dybe fodspor i mit sind, men jeg er også nået til et punkt nu, hvor jeg glæder mig til at komme hjem – uanset om det er Aarhus, Sdr. Jylland eller København!

Bruxelles. Byen, jeg troede, jeg ville hade. Den er krøbet langt ind under huden på mig, og der forbliver den. Efterårsbesøg er planlagt, billetterne næsten købt. Jeg hverken kan eller vil undvære landet eller byen. Folk er venlige, behagelige – omend en tand for nærgående i ny og næ – og hjælpsomme. Egentlig afviger de vel ikke ret meget fra danskerne, og måske er det det, jeg er faldet for. I hvert fald har jeg følt mig hjemme de sidste 6 måneder hernede.

Jeg tænker tilbage på mine sabbatår efter gymnasiet. Jeg svor to ting dengang. 1. Jeg skal ALDRIG på universitetet. 2. Jeg skal ALDRIG bo i København. Og se nu bare løjer. En praktik og et speciale er det eneste, der mangler. Og nu er min folkeregisteradresse snart placeret i København. Hvem skulle have troet!? Ikke mig, det er sikkert og vist! Men livet tager altid twists and turns, man ikke kan forudse, og der kommer som regel gode ting ud af det!

Arbejdet har fyldt meget, det er ingen hemmelighed – her er dem, der har taget så store dele af min tid. Jeg kommer til at savne dem alle helt enormt meget!!

Den lille kontor-familie, Papa Klaus i bakspejlet, Martin foran, pigerne på bagsædet

Hele den pukkelryggede undtagen Helene! Martin, Vivi, Gitte, Mama Lone og Papa Klaus

De bedste samarbejdspartnere fra ambassaden. Papa Klaus, Vivi, Mama Lone, Gitte, skønne Lina og dejlige Lars