Ud i det blå med musik


 

Jeg oplever et hav af ting hver eneste dag, og jeg kan dårligt følge med. Jeg prøver at holde mig ovenvande, og det går da egentlig også ret godt, hvis jeg selv skal sige det. Men der sker virkelig meget, og det sker ligesom hele tiden!

Koncert med Thomas Dybdahl. Afsted med en hel flok fra dansker-netværket. Og hvor var det bare en skøn koncert. Alle de gode gamle sange, dem fra helt tilbage for 10 år siden. Og det holder stadig!

Og koncert med Bryan Rice, hvilket vi da ikke må glemme. Stine fra kollegiet og jeg tog afsted, fordi han var så sød at skrive os på gæstelisten, fordi jeg havde lavet lidt PR for ham. Han er faktisk ret flink! En lille kube langt udenfor Bruxelles, 50 mennesker, snacks og en meget intim koncert senere, kørte vi tilbage til byen!

En Parisertur med mig selv forrige weekend. Jeg tog derned for at besøge Sara fra franskstudiet og franske Charlotte, som jeg lærte at kende for 9,5 år siden og ikke har set siden!! Derudover var 1. årgang fra fransk på studietur, så jeg mødtes med underviser Merete, og på magisk vis var veninde-Vic der også. Så det var ren reunion og nogle vidunderlige dage med shopping, hygge, ose-ture, falafel, vin i solen, sol, turistbesøg, god mad og fri fra arbejde.

I weekenden har Carina været på besøg. Den aller bedste Carina hjemmefra! Det var skønt, og det bragte mig både til uudforskede steder i Bruxelles, og jeg fik endelig spist et par ekstra vafler. OG moules frites jo. Hvilket egentlig ikke var noget videre hit, men ned røg de da – sådan en dele-gryde! Vi tog til Brügge og kastede et blik på den skønne turist-by, sejlede i både på kanalerne og spiste et utroligt dårligt marcipanbrød. Tænk sig, at man kan savne Anton Berg i chokoladens hjemland!

Så ja, jeg får oplevet, og jeg nyder det. Dagene er stadig lange, men de mange timers arbejde bliver opvejet af alle de gode ting, livet i Bruxelles fører med sig. Og der er meget at se frem til: påskefrokost, fødselsdag (hvilket er fint, fordi jeg jo ikke bliver ældre), udflugter til flere byer, en tur til Amsterdam med arbejdet, en tur til Luxembourg med arbejdet, koncert på fredag, koncert igen i april, koncert igen igen i april, minsandten også koncert i maj. Og så kommer der med garanti også flere ture, flere soirées, hyggestunder, udflugter, lange aftener, popcorn i microovnen, nutellamadder, løbeture, vafler, øl, søndage i haven og glas med rødvin, som jeg nu drikker uden at rynke på næsen. – Men kun hvis den er mild og rund i smagen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s