Sommer og blomster … & Brussels5


 

Pyh, sikke en stille periode. Der har været TRAVLT på arbejdet. Altså virkelig travlt. Jeg har haft uger med 30 timers overarbejde, nætter med få timers søvn, mareridt om arbejdsrelaterede forglemsler og arbejdsture til både Luxembourg og Amsterdam. Der er fart over feltet i Bruxelles, men nu er der en del, der er klaret (og jeg kan lige tilføje, at det hele er gået virkelig godt!!), så nu er der endelig lidt mere luft i kalenderen – til blandt andet Charlotte Gainsbourg, som jeg var til koncert med i lørdags. Det var en magisk aften, hun er helt fortryllende på en scene klædt i hvidt som en engel modsat den rolle, jeg primært kender hende fra i von Triers ‘Antichrist’!

Det er endelig blevet varmt i Bruxelles. Der er folk i haven, der grilles og spises udenfor. Jeg elsker det! Der er også blomster over alt. Der er blomster i parkerne, i haven, på folks værelser og på alt det tøj, der hænger i butikkerne. Jeg føler, det er sommer, når jeg ser alle de blomster. Ahh, skønt!

Jeg får også lyst til at købe nyt tøj. Blomstertøj. Det er så fint og sommerligt, og jeg forelsker mig i det ene stykke efter det andet, men sagen er den, at jeg er blevet ramt af et syndrom. Det syndrom hedder Brussels5, og det er et syndrom, som næsten alle, der flytter til Bruxelles, bliver ramt af. Det er de obligatoriske 5 kilo, man tager på, når man flytter herned. Suk!

Jeg tænker lidt, at jeg skal tage kampen op, men sagen er jo den, at jeg indleder marrokansk eventyr med Gitte i overmorgen, og dér skal man jo nyde livet. Men bagefter!! Siger jeg nu – inden! Det er bare sådan, at jeg endnu ikke har smagt de belgiske pommes frites, og jeg har absolut heller ikke spist min andel af belgiske vafler. Og så skal jeg jo stadig lære at drikke øl, hvilket kræver øvelse. Og nårh ja, Belgien er jo også lige chokoladens land! Og, og, og…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s