Enden er nær…


Jeg har netop sendt min mor afsted tilbage til Danmark efter et skønt weekendbesøg, og i sporvognsturen tilbage til kollegiet, slog det mig for alvor, at det i dag er d. 1. juli 2012. Det betyder 2 ting:

– Det betyder til dels, at formandskabet er slut, hvilket (forhåbentlig) betyder langt mindre arbejde og meget mere fritid og frihed.

– Det betyder også, at opholdet i Bruxelles snart er slut. For alvor!

Det er en underlig dag, og jeg ved ikke helt, om jeg skal være ked af det eller glad eller lettet. Jeg er nok lidt af det hele. Jeg har indset, at det snart er slut med at sidde og grine med Martin og Gitte på kontoret. Det er slut med (så store mængder) skrald og hundelorte på gaderne. Det er også slut med at være søndagsgrim med de andre på kollegiet, det er slut med særlige hyggeaftener og fællesspisning, og det er slut med at stå i kø i halvanden time i Delhaize på vej hjem fra arbejde.

Jeg kommer til at savne alle de ting. Selv de kedelige, triste og ulækre. Jeg kommer også til at savne de mænd, der uhæmmet kommer med komplimenter søndag formiddag, når man bare lige skal i kiosken i joggingtøj og pusser. Jeg kommer til at savne at kaste stjålne blikke efter slipsenålsmændene ved Place Lux. Jeg kommer til at savne alle de mennesker, jeg har lært at kende, som ikke følger med til København. Jeg kommer til at savne mit arbejde og alle de projketer, jeg har lavet. Jeg kommer til at savne sporvognen. Jeg kommer til at savne haven ved kollegiet og den stilhed, der er der. Jeg kommer til at savne min kiropraktor, der uge efter uge er ved at brække min nakke. Jeg kommer til at savne min overbo når hun går i hæle, der siger klip-klap, på sit værelse, for i København bliver jeg den øverste. Jeg kommer også til at savne at være 20 mennesker til at dele ét køkken og at gøre rent efter andre på vores fælles toilet og badeværelse. Jeg kommer til at savne det hele. – Livet i Bruxelles på godt og ondt!!

The Storm siger “Home is where the heart is”… Så nu ved jeg virkelig ikke længere, hvor ‘home’ er, for jeg har tabt mit hjerte til Bruxelles. Men på samme tid glæder jeg mig uendeligt meget til (forhåbentlig) også at tabe mit hjerte til København, som er næste stop. Men jeg ved jo, at Aarhus venter på mig igen – og dér har jeg for alvor tabt mit hjerte, dét ved jeg!

Jeg ville ikke ændre noget, hvis jeg fik chancen. Eller måske arbejde lidt mindre og feste lidt mere, men I did it myyyyy way!!

2 responses to “Enden er nær…

  1. En rejse er (snart) slut – en ny begynder. Håber du kommer til at føle dig hjemme på Vesterbro.
    Knus!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s