Category Archives: Belgien

195 dage senere…

I dag skal jeg hjem!!!

Jeg har sagt farvel til kioskdamen, kollegianerne, samarbejdspartnere, kolleger, venner, bekendte og byen. Jeg er endelig klar til at rejse hjem. Hjem til Danmark og København. Det er underligt at skrive København, men den by skal nok komme til at udgøre et fint hjem for mig, selvom det stadig er Aarhus, jeg inderst inde betragter som mit hjem! Det er heller ingen hemmelighed, at Bruxelles efterlader sig dybe fodspor i mit sind, men jeg er også nået til et punkt nu, hvor jeg glæder mig til at komme hjem – uanset om det er Aarhus, Sdr. Jylland eller København!

Bruxelles. Byen, jeg troede, jeg ville hade. Den er krøbet langt ind under huden på mig, og der forbliver den. Efterårsbesøg er planlagt, billetterne næsten købt. Jeg hverken kan eller vil undvære landet eller byen. Folk er venlige, behagelige – omend en tand for nærgående i ny og næ – og hjælpsomme. Egentlig afviger de vel ikke ret meget fra danskerne, og måske er det det, jeg er faldet for. I hvert fald har jeg følt mig hjemme de sidste 6 måneder hernede.

Jeg tænker tilbage på mine sabbatår efter gymnasiet. Jeg svor to ting dengang. 1. Jeg skal ALDRIG på universitetet. 2. Jeg skal ALDRIG bo i København. Og se nu bare løjer. En praktik og et speciale er det eneste, der mangler. Og nu er min folkeregisteradresse snart placeret i København. Hvem skulle have troet!? Ikke mig, det er sikkert og vist! Men livet tager altid twists and turns, man ikke kan forudse, og der kommer som regel gode ting ud af det!

Arbejdet har fyldt meget, det er ingen hemmelighed – her er dem, der har taget så store dele af min tid. Jeg kommer til at savne dem alle helt enormt meget!!

Den lille kontor-familie, Papa Klaus i bakspejlet, Martin foran, pigerne på bagsædet

Hele den pukkelryggede undtagen Helene! Martin, Vivi, Gitte, Mama Lone og Papa Klaus

De bedste samarbejdspartnere fra ambassaden. Papa Klaus, Vivi, Mama Lone, Gitte, skønne Lina og dejlige Lars

På marked

Jeg ELSKER markeder og loppefund, og jeg har købt en masse hernede – alt fra cigaræsker til tallerkner og fade. Måske er det derfor, det er så godt som umuligt for mig at få alt mit skrammel med hjem

Jeu de Balle er et skrammel-marked, hvor du kan finde alt mellem himmel og jord. Der er pakker med nye knive, fingerbøl og billeder af andre folks børn.

Messinggryder en masse til det rustikke landkøkken

Udstyr til kemitimen. Så består man helt sikkert dét fag, hvis man går i gymnasiet!

Den ‘fineste’ brudekjole med sløjfer på!

Mit andet yndlingsmarked er af en helt anden kaliber, Midi. Her køber man frugt og grønt. Måske en ny shampo, et par boksershort eller plastiksko. Og hvis du er heldig kan du også finde ostebixen, der ligger gemt inde under broen sammen med olivenmanden og slagteren. Der er præget af nordafrikanske sælgere, der alle står og råber i munden på hinanden. Jeg kan gå rundt her i timer og betragte, købe, smage og nyde. Men én ting er sikkert: man skal IKKE have tømmermænd, når man bevæger sig herhen!!

En rolig bod med få folk – et sjældent syn. Stemningen og atmosfæren kan slet ikke fanges på et billede, tag selv derhen og se, udforsk, oplev og smag!

Et udpluk af sidste søndags høst, mmmm!

 

 

 

Enden er nær…

Jeg har netop sendt min mor afsted tilbage til Danmark efter et skønt weekendbesøg, og i sporvognsturen tilbage til kollegiet, slog det mig for alvor, at det i dag er d. 1. juli 2012. Det betyder 2 ting:

– Det betyder til dels, at formandskabet er slut, hvilket (forhåbentlig) betyder langt mindre arbejde og meget mere fritid og frihed.

– Det betyder også, at opholdet i Bruxelles snart er slut. For alvor!

Det er en underlig dag, og jeg ved ikke helt, om jeg skal være ked af det eller glad eller lettet. Jeg er nok lidt af det hele. Jeg har indset, at det snart er slut med at sidde og grine med Martin og Gitte på kontoret. Det er slut med (så store mængder) skrald og hundelorte på gaderne. Det er også slut med at være søndagsgrim med de andre på kollegiet, det er slut med særlige hyggeaftener og fællesspisning, og det er slut med at stå i kø i halvanden time i Delhaize på vej hjem fra arbejde.

Jeg kommer til at savne alle de ting. Selv de kedelige, triste og ulækre. Jeg kommer også til at savne de mænd, der uhæmmet kommer med komplimenter søndag formiddag, når man bare lige skal i kiosken i joggingtøj og pusser. Jeg kommer til at savne at kaste stjålne blikke efter slipsenålsmændene ved Place Lux. Jeg kommer til at savne alle de mennesker, jeg har lært at kende, som ikke følger med til København. Jeg kommer til at savne mit arbejde og alle de projketer, jeg har lavet. Jeg kommer til at savne sporvognen. Jeg kommer til at savne haven ved kollegiet og den stilhed, der er der. Jeg kommer til at savne min kiropraktor, der uge efter uge er ved at brække min nakke. Jeg kommer til at savne min overbo når hun går i hæle, der siger klip-klap, på sit værelse, for i København bliver jeg den øverste. Jeg kommer også til at savne at være 20 mennesker til at dele ét køkken og at gøre rent efter andre på vores fælles toilet og badeværelse. Jeg kommer til at savne det hele. – Livet i Bruxelles på godt og ondt!!

The Storm siger “Home is where the heart is”… Så nu ved jeg virkelig ikke længere, hvor ‘home’ er, for jeg har tabt mit hjerte til Bruxelles. Men på samme tid glæder jeg mig uendeligt meget til (forhåbentlig) også at tabe mit hjerte til København, som er næste stop. Men jeg ved jo, at Aarhus venter på mig igen – og dér har jeg for alvor tabt mit hjerte, dét ved jeg!

Jeg ville ikke ændre noget, hvis jeg fik chancen. Eller måske arbejde lidt mindre og feste lidt mere, men I did it myyyyy way!!

At være midt i Europa

En af fordelene ved Bruxelles er helt klart, at byen er placeret lige midt i det hele. Midt i Europa! – Med billige fly- og togbilletter til alverdens destinationer. Og dét har vist sig at være fantastisk givende og tilfredsstillende for mit rejsegen, selvom det nu er ‘left longing for more’! Det er selvfølgelig ikke altid lige let, når man liiige skal passe et fuldtidsarbejde (+ overarbejde) og skrive eksamensopgave ved siden af. Men derfor har jeg da stadig fået set og rejst en hel del.

Februar var ret sløj, men marts var god. En tur til Brügge, Paris og Antwerpen. April var heller ikke dum, for den bød på Leuven, Antwerpen og Luxembourg. Så kom maj med Amsterdam og Marokko. Juni skulle egentlig have budt på både Ungarn og Gent, men så kom eksamen i vejen, og det mest eksotiske, der blev budt på, var Sankt Hans i haven – som absolut heller ikke var dumt. Juli byder på Sardinien og forhåbentlig endnu en lille smuttur til Paris. Bare fordi det er billigt, og fordi jeg kan!

Jeg takker Bruxelles for sin centrale placering som Europa hjerte!

En forsigtig tåre

Jeg fælder en forsigtig tåre i dag. Det er både Northside OG Copenhell dag, og jeg er ‘fanget’ i Bruxelles. For sjov tjekkede jeg lige op på flybilletterne, og de er rent faktisk udsolgt, så der er absolut intet at gøre. En spontan tur til Danmark og festival var ellers faldet i rimelig god jord hos mig selv – hvis man lige ser bort fra eksamensopgave og praktikrapport.

Ikke nok med at al den gode musik pt. befinder sig i Danmark, så ser vejret også ud til at være noget bedre derhjemme. Alle vennerne lægger billeder af blå himmel og fyldte festivalpladser på Facebook, og her sidder jeg. Fanget i Bruxelles under en lyserød paraply, mens regnen siler ned i tommelfingerfede stråler (man skal jo heller ikke overdrive)…

I morges en route til kiropraktor (jeg er åbenbart blevet så gammel, at min krop forlanger jævnlig behandling). Fuld fart frem og (meget!!) vind i håret med den lyserøde paraply!

Sommer og blomster … & Brussels5

 

Pyh, sikke en stille periode. Der har været TRAVLT på arbejdet. Altså virkelig travlt. Jeg har haft uger med 30 timers overarbejde, nætter med få timers søvn, mareridt om arbejdsrelaterede forglemsler og arbejdsture til både Luxembourg og Amsterdam. Der er fart over feltet i Bruxelles, men nu er der en del, der er klaret (og jeg kan lige tilføje, at det hele er gået virkelig godt!!), så nu er der endelig lidt mere luft i kalenderen – til blandt andet Charlotte Gainsbourg, som jeg var til koncert med i lørdags. Det var en magisk aften, hun er helt fortryllende på en scene klædt i hvidt som en engel modsat den rolle, jeg primært kender hende fra i von Triers ‘Antichrist’!

Det er endelig blevet varmt i Bruxelles. Der er folk i haven, der grilles og spises udenfor. Jeg elsker det! Der er også blomster over alt. Der er blomster i parkerne, i haven, på folks værelser og på alt det tøj, der hænger i butikkerne. Jeg føler, det er sommer, når jeg ser alle de blomster. Ahh, skønt!

Jeg får også lyst til at købe nyt tøj. Blomstertøj. Det er så fint og sommerligt, og jeg forelsker mig i det ene stykke efter det andet, men sagen er den, at jeg er blevet ramt af et syndrom. Det syndrom hedder Brussels5, og det er et syndrom, som næsten alle, der flytter til Bruxelles, bliver ramt af. Det er de obligatoriske 5 kilo, man tager på, når man flytter herned. Suk!

Jeg tænker lidt, at jeg skal tage kampen op, men sagen er jo den, at jeg indleder marrokansk eventyr med Gitte i overmorgen, og dér skal man jo nyde livet. Men bagefter!! Siger jeg nu – inden! Det er bare sådan, at jeg endnu ikke har smagt de belgiske pommes frites, og jeg har absolut heller ikke spist min andel af belgiske vafler. Og så skal jeg jo stadig lære at drikke øl, hvilket kræver øvelse. Og nårh ja, Belgien er jo også lige chokoladens land! Og, og, og…

Billede

Brunch

Brunch

Caroline og jeg har nydt en fantastisk brunch på Sucré Salé. Der er alt, og det smager helt igennem fantastisk!