På marked

Jeg ELSKER markeder og loppefund, og jeg har købt en masse hernede – alt fra cigaræsker til tallerkner og fade. Måske er det derfor, det er så godt som umuligt for mig at få alt mit skrammel med hjem

Jeu de Balle er et skrammel-marked, hvor du kan finde alt mellem himmel og jord. Der er pakker med nye knive, fingerbøl og billeder af andre folks børn.

Messinggryder en masse til det rustikke landkøkken

Udstyr til kemitimen. Så består man helt sikkert dét fag, hvis man går i gymnasiet!

Den ‘fineste’ brudekjole med sløjfer på!

Mit andet yndlingsmarked er af en helt anden kaliber, Midi. Her køber man frugt og grønt. Måske en ny shampo, et par boksershort eller plastiksko. Og hvis du er heldig kan du også finde ostebixen, der ligger gemt inde under broen sammen med olivenmanden og slagteren. Der er præget af nordafrikanske sælgere, der alle står og råber i munden på hinanden. Jeg kan gå rundt her i timer og betragte, købe, smage og nyde. Men én ting er sikkert: man skal IKKE have tømmermænd, når man bevæger sig herhen!!

En rolig bod med få folk – et sjældent syn. Stemningen og atmosfæren kan slet ikke fanges på et billede, tag selv derhen og se, udforsk, oplev og smag!

Et udpluk af sidste søndags høst, mmmm!

 

 

 

Reklamer

Sardinien… længe efter

En hel uge på Sardinien har jeg lagt bag mig for snart længe siden allerede. En HEL uge. Alligevel sukker jeg efter mere. Jeg har været tilbage i Bruxelles et stykke tid, og her er er gråt og vådt. Vejret er trist. Udsigten til havet er skiftet ud med høje bygninger og byggeplads. Roen og havets brusen er skiftet ud med dyttende biler og bandende belgiere. Alligevel er jeg glad. Jo jo, vist savner jeg Sardinien. Men nu er jeg tilbage i Bruxelles. Vejret skal nok snart blive bedre – I dag var det faktisk virkelig lækkert.

Sardinien… En fortryllende ø. Strandene er himmelske, og vandet er krystalklart. En snorkletur bød på kig til store og små fisk i alle regnbuens farver. Tænk sig en frihed. Bare svømme dagen lang. I vand så smukt og klart. Jeg vil være en fisk! En cykeltur op og ned ad bakker som Randervej i Aarhus til nærliggende strande og nabobyen, der bød på danskere – igen. Der er danskere overalt på Sardinien. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange samlet på én ø før – måske lige bortset fra Sjælland! 654 trappetrin op og ned til en drypstenshule blev besteget. Der var magisk dernede. Små, kringlede stier førte fra pyt til sø og tilbage igen. La Pelosa er en strand af en helt anden kaliber. Vandet er lavt og helt klart. Jeg troede ellers ikke, det kunne blive mere klart. Et must. Og derfra en afgang til Parco Nazionale dell’Assinara, hvor et nedlagt fængsel og albino-æsler er de dominerende elementer i øens skyline. Et mobile home på en campingplads i udkanten af Alghero dannede rammen for min uge i sydens sol, og det var fantastisk. En fryser med is og et køleskab med kolde drikke var noget af det bedste. Og solnedgangen og udsigten over havet fra terrassen. Sardinien, du vandt mit hjerte!

BilledeBillede

Enden er nær…

Jeg har netop sendt min mor afsted tilbage til Danmark efter et skønt weekendbesøg, og i sporvognsturen tilbage til kollegiet, slog det mig for alvor, at det i dag er d. 1. juli 2012. Det betyder 2 ting:

– Det betyder til dels, at formandskabet er slut, hvilket (forhåbentlig) betyder langt mindre arbejde og meget mere fritid og frihed.

– Det betyder også, at opholdet i Bruxelles snart er slut. For alvor!

Det er en underlig dag, og jeg ved ikke helt, om jeg skal være ked af det eller glad eller lettet. Jeg er nok lidt af det hele. Jeg har indset, at det snart er slut med at sidde og grine med Martin og Gitte på kontoret. Det er slut med (så store mængder) skrald og hundelorte på gaderne. Det er også slut med at være søndagsgrim med de andre på kollegiet, det er slut med særlige hyggeaftener og fællesspisning, og det er slut med at stå i kø i halvanden time i Delhaize på vej hjem fra arbejde.

Jeg kommer til at savne alle de ting. Selv de kedelige, triste og ulækre. Jeg kommer også til at savne de mænd, der uhæmmet kommer med komplimenter søndag formiddag, når man bare lige skal i kiosken i joggingtøj og pusser. Jeg kommer til at savne at kaste stjålne blikke efter slipsenålsmændene ved Place Lux. Jeg kommer til at savne alle de mennesker, jeg har lært at kende, som ikke følger med til København. Jeg kommer til at savne mit arbejde og alle de projketer, jeg har lavet. Jeg kommer til at savne sporvognen. Jeg kommer til at savne haven ved kollegiet og den stilhed, der er der. Jeg kommer til at savne min kiropraktor, der uge efter uge er ved at brække min nakke. Jeg kommer til at savne min overbo når hun går i hæle, der siger klip-klap, på sit værelse, for i København bliver jeg den øverste. Jeg kommer også til at savne at være 20 mennesker til at dele ét køkken og at gøre rent efter andre på vores fælles toilet og badeværelse. Jeg kommer til at savne det hele. – Livet i Bruxelles på godt og ondt!!

The Storm siger “Home is where the heart is”… Så nu ved jeg virkelig ikke længere, hvor ‘home’ er, for jeg har tabt mit hjerte til Bruxelles. Men på samme tid glæder jeg mig uendeligt meget til (forhåbentlig) også at tabe mit hjerte til København, som er næste stop. Men jeg ved jo, at Aarhus venter på mig igen – og dér har jeg for alvor tabt mit hjerte, dét ved jeg!

Jeg ville ikke ændre noget, hvis jeg fik chancen. Eller måske arbejde lidt mindre og feste lidt mere, men I did it myyyyy way!!

At være midt i Europa

En af fordelene ved Bruxelles er helt klart, at byen er placeret lige midt i det hele. Midt i Europa! – Med billige fly- og togbilletter til alverdens destinationer. Og dét har vist sig at være fantastisk givende og tilfredsstillende for mit rejsegen, selvom det nu er ‘left longing for more’! Det er selvfølgelig ikke altid lige let, når man liiige skal passe et fuldtidsarbejde (+ overarbejde) og skrive eksamensopgave ved siden af. Men derfor har jeg da stadig fået set og rejst en hel del.

Februar var ret sløj, men marts var god. En tur til Brügge, Paris og Antwerpen. April var heller ikke dum, for den bød på Leuven, Antwerpen og Luxembourg. Så kom maj med Amsterdam og Marokko. Juni skulle egentlig have budt på både Ungarn og Gent, men så kom eksamen i vejen, og det mest eksotiske, der blev budt på, var Sankt Hans i haven – som absolut heller ikke var dumt. Juli byder på Sardinien og forhåbentlig endnu en lille smuttur til Paris. Bare fordi det er billigt, og fordi jeg kan!

Jeg takker Bruxelles for sin centrale placering som Europa hjerte!

En forsigtig tåre

Jeg fælder en forsigtig tåre i dag. Det er både Northside OG Copenhell dag, og jeg er ‘fanget’ i Bruxelles. For sjov tjekkede jeg lige op på flybilletterne, og de er rent faktisk udsolgt, så der er absolut intet at gøre. En spontan tur til Danmark og festival var ellers faldet i rimelig god jord hos mig selv – hvis man lige ser bort fra eksamensopgave og praktikrapport.

Ikke nok med at al den gode musik pt. befinder sig i Danmark, så ser vejret også ud til at være noget bedre derhjemme. Alle vennerne lægger billeder af blå himmel og fyldte festivalpladser på Facebook, og her sidder jeg. Fanget i Bruxelles under en lyserød paraply, mens regnen siler ned i tommelfingerfede stråler (man skal jo heller ikke overdrive)…

I morges en route til kiropraktor (jeg er åbenbart blevet så gammel, at min krop forlanger jævnlig behandling). Fuld fart frem og (meget!!) vind i håret med den lyserøde paraply!

Pinse i Marokko

Helligdag på en mandag. Det må udnyttes, tænkte vi – og med vi mener jeg naturligvis min sjæleven og klippe her i Bruxelles, Gitte. Straks derefter havde vi taget fri fredag og tirsdag også, og i løbet af 40 minutter var flybilletterne booket. Pinsen blev hermed tilbragt i Marokko på den hurtigst bestilte tur, jeg nogensinde har været på.

Klokken 3:40 om natten stod der en taxachauffør udenfor kollegiet – gaaab!

På mærkværdig vis nåede vi forholdsvis udhvilede og friske frem til Marrakech; et eventyr var begyndt. Jemaa el Fna, den store plads, møder os med lyde, dufte, dyr, overvældende synsoplevelser og fantastiske farver. Overalt er der folk, der har en mening om både min og Gittes krop og kan tilbyde alt fra tasker til fish’n’chips og sex. Det var overvældende og fantastisk, og det var som om, vi trådte ind i en magisk hule af alt fra farvestrålende boder til fortyndet friskpresset appelsinjuice. 3 dage i luksusriad, tilbud fra de lokale en masse og måltider fra det lokale køkken. – Tajine og couscous langt bedre end tidligere smagt. Og billigt!

Assilah, en lille by mod nord. En enkelt nat. Alle folk var skæve og ville ryge hash. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi forlod vores magiske mekka for dette sted. En strand og kameler opvejede det tragiske tab af en fortryllende riad og de farvestrålende boder, men jeg savnede stadig Marrakech og den lokale riad. Dagen efter blev Tanger besøgt. Marrakech virkede nu endnu mere fjern, og jeg savnede de farvestrålende boder endnu mere. Her var dog mere kyst, fantastisk udsigt og besværlige mænd, der pludselig ikke kunne tale fransk. Spansk eller arabisk sagde de. Ja tak, som om vi havde en chance. Her kom vi så fint med 5 sprog, og så rakte det ikke dårligt nok til at sige tak.

Marokko, et magisk land i de sydlige regioner. Et forvirrende, skævt (både bogstaveligt og overført) og fortryllende land i de nordlige. Indtrykkene er først ved at sive ind nu, men én ting kan jeg konkludere: jeg har formået at forelske mig i endnu et land, som jeg helt sikkert skal besøge igen. I hvert fald de sydlige regioner!

Billede

Mormor har fødselsdag, og det har hun jo…

Mormor har fødselsdag, og det har hun jo...

Efter en weekend hjemme i Danmark med kagemand, togture, venindebesøg- og overnatninger, familiehygge og andet gøjl, er jeg nu tilbage i Bruxelles. Hjemme. Jeg har forladt de ‘ristede med det hele’, som jeg pludselig cravede, og jeg er vendt hjem til den by, hvor hver eneste banegård stinker langt væk af tis, og hvor der ligger skrald over alt. Men jeg er også vendt hjem til den by, hvor man ikke behøver at have jakke på udenfor, hvor alle biler holder for dig, når du skal krydse vejen, og hvor mit værelse og de fleste af mine ting er. Jeg er hjemme!