Tag Archives: Bruxelles

1 år – mange oplevelser

For præcis 1 år siden i dag kom jeg hjem fra Japan. Jeg landede kl. 16:05, og min bagage var fyldt med oplevelser, tanker, indtryk og meninger. Nu sidder jeg i København og ser tilbage på det år, der er gået, og det har jo været helt vanvittigt med rejser, koncerter og oplevelser. Julie Maria, Tina Dickow, Luxembourg, Thomas Dybdahl, Sinne Eeg, Marokko, Paris, Vincent Van Go Go, Yann Tiersen, Amsterdam,  Charlotte Gainsbourg, Sardinien, Bruxelles, store dele af Belgien, Of Monsters And Men, og mange flere steder og maaange flere koncerter. – Og så er jeg jo flyttet til København.

Men jeg indrømmer blankt, at Bruxelles klart er det, jeg savner mest, så derfor jeg har købt flybilletter til en weekend dernede. En juleweekend med hygge, savnede mennesker, vafler og hygge. Det bliver så dejligt. I går fandt jeg også lidt uld frem, som jeg købte dernede. Det er jo efterår, og når man længes efter noget, er det godt med minder!

I fredags var der Kulturnat her i København, og selvom jeg var på arbejde, var det alligevel en dejlig aften – og København var meget smuk. Men en lille smule kold!

Og i lørdags var jeg  til Programlaunch på CPH:DOX med Line. Vi så film, lyttede til Christian Hjelm, som spillede og drak en drink i syltetøjsglas til Djuna Barnes, der vendte plader – ligesom hun gjorde i Bruxelles! 🙂
Her mødte jeg forresten også Danmarks bedste musikblogger (og jeg blev næsten helt star-struck) – lige pludselig midt på toilettet sådan helt tilfældigt! Hendes musiksmag passer perfekt til min, og hvis nu du ikke kender TambourineSam, skulle du lægge vejen forbi hendes fantastisk fine blog!

Jeg oplever så mange dejlige ting hver uge, men derfor længes jeg stadig ud i verden. Og derfor har jeg også købt flybilletter til Island, så jeg kan komme op og besøge Kia! Jeg glæder mig til at opleve Reykjavik med sne og kulde og julepynt!

Og så har jeg selvfølgelig også købt togbilletter til Aarhus. Det er ikke jul, hvis jeg ikke kommer i Den Gamle By. Tænk sig, at man kan savne en arbejdsplads så meget, som jeg savner DGB. Men det var jo heller ikke bare et arbejde. Det var venner, familie og de bedste tider, når man var der! Så det bliver et hit at vende tilbage på besøg – og naturligvis i en juleweekend! Ja ja, indrømmet – jeg elsker (og glæder mig til) julen!

Sardinien… længe efter

En hel uge på Sardinien har jeg lagt bag mig for snart længe siden allerede. En HEL uge. Alligevel sukker jeg efter mere. Jeg har været tilbage i Bruxelles et stykke tid, og her er er gråt og vådt. Vejret er trist. Udsigten til havet er skiftet ud med høje bygninger og byggeplads. Roen og havets brusen er skiftet ud med dyttende biler og bandende belgiere. Alligevel er jeg glad. Jo jo, vist savner jeg Sardinien. Men nu er jeg tilbage i Bruxelles. Vejret skal nok snart blive bedre – I dag var det faktisk virkelig lækkert.

Sardinien… En fortryllende ø. Strandene er himmelske, og vandet er krystalklart. En snorkletur bød på kig til store og små fisk i alle regnbuens farver. Tænk sig en frihed. Bare svømme dagen lang. I vand så smukt og klart. Jeg vil være en fisk! En cykeltur op og ned ad bakker som Randervej i Aarhus til nærliggende strande og nabobyen, der bød på danskere – igen. Der er danskere overalt på Sardinien. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange samlet på én ø før – måske lige bortset fra Sjælland! 654 trappetrin op og ned til en drypstenshule blev besteget. Der var magisk dernede. Små, kringlede stier førte fra pyt til sø og tilbage igen. La Pelosa er en strand af en helt anden kaliber. Vandet er lavt og helt klart. Jeg troede ellers ikke, det kunne blive mere klart. Et must. Og derfra en afgang til Parco Nazionale dell’Assinara, hvor et nedlagt fængsel og albino-æsler er de dominerende elementer i øens skyline. Et mobile home på en campingplads i udkanten af Alghero dannede rammen for min uge i sydens sol, og det var fantastisk. En fryser med is og et køleskab med kolde drikke var noget af det bedste. Og solnedgangen og udsigten over havet fra terrassen. Sardinien, du vandt mit hjerte!

BilledeBillede

Enden er nær…

Jeg har netop sendt min mor afsted tilbage til Danmark efter et skønt weekendbesøg, og i sporvognsturen tilbage til kollegiet, slog det mig for alvor, at det i dag er d. 1. juli 2012. Det betyder 2 ting:

– Det betyder til dels, at formandskabet er slut, hvilket (forhåbentlig) betyder langt mindre arbejde og meget mere fritid og frihed.

– Det betyder også, at opholdet i Bruxelles snart er slut. For alvor!

Det er en underlig dag, og jeg ved ikke helt, om jeg skal være ked af det eller glad eller lettet. Jeg er nok lidt af det hele. Jeg har indset, at det snart er slut med at sidde og grine med Martin og Gitte på kontoret. Det er slut med (så store mængder) skrald og hundelorte på gaderne. Det er også slut med at være søndagsgrim med de andre på kollegiet, det er slut med særlige hyggeaftener og fællesspisning, og det er slut med at stå i kø i halvanden time i Delhaize på vej hjem fra arbejde.

Jeg kommer til at savne alle de ting. Selv de kedelige, triste og ulækre. Jeg kommer også til at savne de mænd, der uhæmmet kommer med komplimenter søndag formiddag, når man bare lige skal i kiosken i joggingtøj og pusser. Jeg kommer til at savne at kaste stjålne blikke efter slipsenålsmændene ved Place Lux. Jeg kommer til at savne alle de mennesker, jeg har lært at kende, som ikke følger med til København. Jeg kommer til at savne mit arbejde og alle de projketer, jeg har lavet. Jeg kommer til at savne sporvognen. Jeg kommer til at savne haven ved kollegiet og den stilhed, der er der. Jeg kommer til at savne min kiropraktor, der uge efter uge er ved at brække min nakke. Jeg kommer til at savne min overbo når hun går i hæle, der siger klip-klap, på sit værelse, for i København bliver jeg den øverste. Jeg kommer også til at savne at være 20 mennesker til at dele ét køkken og at gøre rent efter andre på vores fælles toilet og badeværelse. Jeg kommer til at savne det hele. – Livet i Bruxelles på godt og ondt!!

The Storm siger “Home is where the heart is”… Så nu ved jeg virkelig ikke længere, hvor ‘home’ er, for jeg har tabt mit hjerte til Bruxelles. Men på samme tid glæder jeg mig uendeligt meget til (forhåbentlig) også at tabe mit hjerte til København, som er næste stop. Men jeg ved jo, at Aarhus venter på mig igen – og dér har jeg for alvor tabt mit hjerte, dét ved jeg!

Jeg ville ikke ændre noget, hvis jeg fik chancen. Eller måske arbejde lidt mindre og feste lidt mere, men I did it myyyyy way!!

At være midt i Europa

En af fordelene ved Bruxelles er helt klart, at byen er placeret lige midt i det hele. Midt i Europa! – Med billige fly- og togbilletter til alverdens destinationer. Og dét har vist sig at være fantastisk givende og tilfredsstillende for mit rejsegen, selvom det nu er ‘left longing for more’! Det er selvfølgelig ikke altid lige let, når man liiige skal passe et fuldtidsarbejde (+ overarbejde) og skrive eksamensopgave ved siden af. Men derfor har jeg da stadig fået set og rejst en hel del.

Februar var ret sløj, men marts var god. En tur til Brügge, Paris og Antwerpen. April var heller ikke dum, for den bød på Leuven, Antwerpen og Luxembourg. Så kom maj med Amsterdam og Marokko. Juni skulle egentlig have budt på både Ungarn og Gent, men så kom eksamen i vejen, og det mest eksotiske, der blev budt på, var Sankt Hans i haven – som absolut heller ikke var dumt. Juli byder på Sardinien og forhåbentlig endnu en lille smuttur til Paris. Bare fordi det er billigt, og fordi jeg kan!

Jeg takker Bruxelles for sin centrale placering som Europa hjerte!

En forsigtig tåre

Jeg fælder en forsigtig tåre i dag. Det er både Northside OG Copenhell dag, og jeg er ‘fanget’ i Bruxelles. For sjov tjekkede jeg lige op på flybilletterne, og de er rent faktisk udsolgt, så der er absolut intet at gøre. En spontan tur til Danmark og festival var ellers faldet i rimelig god jord hos mig selv – hvis man lige ser bort fra eksamensopgave og praktikrapport.

Ikke nok med at al den gode musik pt. befinder sig i Danmark, så ser vejret også ud til at være noget bedre derhjemme. Alle vennerne lægger billeder af blå himmel og fyldte festivalpladser på Facebook, og her sidder jeg. Fanget i Bruxelles under en lyserød paraply, mens regnen siler ned i tommelfingerfede stråler (man skal jo heller ikke overdrive)…

I morges en route til kiropraktor (jeg er åbenbart blevet så gammel, at min krop forlanger jævnlig behandling). Fuld fart frem og (meget!!) vind i håret med den lyserøde paraply!

Billede

Belgisk fredagsøl

Belgisk fredagsøl

En meget tydelig effekt fra først på aftenen!

Vafler, øl og networking – 1 måned senere.

I dag fejrer jeg månedsdag med Bruxelles. Og det er ikke bare månedsdag med en by. Det er månedsdag med øl, vafler, vin, croissanter, networking, nye mennesker, koncerter og meget andet. Jeg har lavet så mange ting, at jeg slet ikke selv kan følge med. Men jeg vil alligevel forsøge at gøre status:

Forskellige øl: 9

Belgiske vafler: 1,5

Mistede genstande: 2 (1 genfundet)

Overarbejdstimer: frygteligt mange

Turistudflugter: 1

Desperate forsøg på at lære at spise oliven: 3

Koncerter: 3

Løbeture: 1 (jeg lider stadig)

Konklusionen: Jeg skal helt sikkert til at blive bedre til at være turist. Det er det farlige ved at skulle opholde sig 6 måneder i et land; man tænker hele tiden: “Jeg har jo næste weekend, jeg når det nok.” Men når man tænker sådan, så når man det ikke. Så jeg bør helt sikkert blive bedre til at være turist. Både i Bruxelles og resten af Belgien.

Turen til London er dog snart fastlagt, og det samme en minitur til Paris. Så mangler jeg bare Ungarn, Tyskland, Holland og Luxembourg. Men som sagt, jeg når det nok!